Debatten om genåbning af landet på Twitter

Af Nicolaj Sveiger og Sander Andreas Schwartz

Digital Media Lab har denne gang undersøgt den poliske debat før, under og efter Regeringens pressemøde den 7. maj samt partilederdebatten den 14. maj i forbindelse med COVID-19 og fase 2 af genåbningen af landet.

Pressemødet d. 7. maj

Efter en hel dags forhandlinger med folketingets partiledere trådte Mette Frederiksen frem i Mariensborgs have for at fortælle, hvad der var blevet lavet en bred politisk aftale om. Vi har kigget på hvilke hashtags, som var de mest brugte på Twitter i denne periode. Disse hashtags har vi inddelt i fem politiske kategorier, som hver rummer forskellige grupper af hashtags.

Grafen viser hvilke politiske emner, som der på Twitter blev omtalt mest i tre dage fra den 6.-8. maj via det populære politiske hastags #dkpol, som bruges til at diskutere politik i Danmark. Selve pressemødet var den 7. maj, så giver denne graf overblikket over de centrale hashtags dagen før, under og efter pressemødet. X-aksen viser antal gange et hashtag under den politiske kategori er blevet brugt i et tweet sammen med #dkpol. Hvis man eksempelvist skriver i et tweet ”Den grønne omstilling er vigtig! #dkpol #dkgreen #dkklima så vil de Miljø- og klimarelateret hashtags tælle som to under Miljø- og klimapolitik-kategorien nedenfor i grafen.

  • Kategorien ’Økonomipolitik’ dækker over hashtaggene #dkbiz, #dkøko og #dkfinas.
  • Kategorien ’Miljø- og klimapolitik’ dækker over hashtaggene #dknatur, #dkgreen, #dkklima, #plasticchange og #actonclimate
  • Kategorien ’Regionalpolitik’ dækker over hashtaggene #eu, #svpol, #nopol , #fipol, #dkeu, og #deutschland
  • Kategorien ’Sundhedspolitik’ dækker over hashtaggene #sundpol, #bedrepsykiatri og #tørdublivesyg
  • Kategorien ’Beskæftigelsespolitik’ dækker over hashtaggene #arbejde og #dkjob.

Dagen inden pressemødet ses det tydeligt, at det er regionalpolitik, som var det store omdrejningspunkt. Regionalpolitik er i denne sammenhæng debat omkring grænseåbningen ved de omkringliggende lande. Der bliver i høj grad diskuteret hvorvidt grænsen mod Tyskland skal åbnes, så de tyske turister kan besøge Danmark, men også om der skal være adgang til Danmark fra Norge, Finland og Sverige. Derudover bliver der også diskuteret hvilket land, som har håndteret coronakrisen bedst. Det samme gør sig gældende dagen efter pressemødet, hvor det ses at økonomipolitik er nævnt mere end dobbelt så mange gange som miljø- og klimapolitik. Ydermere ses det også, at økonomipolitik fyldte meget på dagen for pressemødet. Det kan skyldes, at Mette Frederiksen præsenterede en bred aftale, som gjorde at detailhandlen og restauranter kunne åbne igen.

På dagen var det samtidig også tydeligt, hvornår der blev tweetet mest. Det skal dog nævnes, at denne data er taget fra hashtagget #dkpol. Det er således også primært politiske kommentatorer, journalister og andre politikere, som reagerer på pressemødet og bruger hashtagget dkpol i tidsrummet omkring pressemødet.

Partilederdebat den 14. maj

Efter at have annonceret en aftale om genåbning, så arrangerede tv-kanalerne TV2 og DR en fælles partilederdebat sendt fra Statens Museum for Kunst. Debatten havde navnet ‘Hvordan får vi Danmark tilbage’. I den forbindelse har vi lavet samme undersøgelse om partilederdebatten som ved pressemødet den 7. maj.

Grafen viser hvilke politiske emner, som der på Twitter blev omtalt mest over perioden 13.-15. maj.

I dette diagram er det tydeligt at se miljø- og klimapolitikken dagen inden ikke var et særlig diskuteret emne, men på dagen for partilederdebatten var det, det mest omtalte emne. Derudover var regionalpolitik dagen inden og på dagen for partilederdebatten meget omtalt på Twitter, men også dagen efter – dog ikke i et så højt et tal som de to andre dage. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at miljø- og klimapolitik ikke er højere den 15. maj, da der blev vedtaget en bred politisk aftale om klimatilpasning.

Man kan derfor konkludere, at regionalpolitikken og miljø- og klimapolitikken på dagen for debatten var de mest omdiskuterede emner på Twitter. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at miljø- og klimapoltikken bliver diskutere over dobbelt så mange gange som økonomipolitik. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der ikke er omtale af miljø- og klimapolitikken, i det aftalen om klimatilpasning blev vedtaget, men dette kunne skyldes, at aftalen var bredt indgået af regeringen, Venstre, Konservative, Radikale, SF, Enhedslisten, DF, og LA, hvilket således gav mindre anledning til politisk debat og kritik.

Vi har derudover også lavet en netværksgraf, hvor man kan se hvilke profiler som blev nævnt mest og er mest centrale på Twitter i løbet af hele dagen den 14. maj, hvor partilederdebatten fandt sted. Profiler fra politiske partier er farvet med partiets farve. For at blive præsenteret på netværksgrafen skal man være nævnt 10 gange eller mere eller nævne en anden 10 gange eller mere. Nodernes størrelse er desuden også baseret på antal af @mentions, det vil sige at noden er større, hvis profilen nævnes mange gange.

På netværksgrafen ses det, at Jakob Elleman-Jensen er den mest centrale og største node efterfulgt af Alex Vanopslagh, Venstredk og regeringdk. Det ses ligeledes, at der er flest noder i netværket fra den radikale gruppe, da der i netværket er fire noder med de radikales partifarve. Man kan ligeledes se, at både Pernille Skipper og Peter Skaarup er de eneste repræsentanter for deres parti, som er nævnt over 10 gange. De grå noder er private aktører, som ikke var muligt at identificere som offentlige eller politiske aktører.

Ud fra ovenstående analyser, er det muligt at konkludere, at debatten på Twitter i høj grad handler om at åbne landet mere og hvilke konsekvenser det har, hvis det ikke sker. Dette er således mere dominerende end debatten om sundhed eller de problemer, som der er ved de antal arbejdsløse danskere. Derudover ses det også, at det i høj grad er Jakob Elleman-Jensen som løber med opmærksomheden på Twitter. Dette kan skyldes, at både Jakob Elleman-Jensen og partiet Venstre forsøger at positionere sig synligt som oppositionen, der således forventes at stille de kritiske spørgsmål til Mette Frederiksens og regeringens planer for genåbningen af Danmark.

Primærvalg og Super Tuesday

Den 3. marts var en vigtig dag for de demokratiske præsidentkandidater. Det var nemlig dagen, hvorpå over 33 procent af de delegerede skulle tildeles.

I alt skulle 1.357 delegerede ud af 3.979 mulige tildeles, og med kun fem præsidentkandidater til at kæmpe om dem var det spændende at følge med i. 

Inden Super Tuesday gik i gang valgte Pete Buttiegieg og Amy Klobuchar at droppe ud af kampen om at blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat. Det betød, at der til Super Tuesday kun var fem kandidater tilbage: Bernie Sanders, Joe Biden, Elizabeth Warren, Michael Bloomberg og Tulsi Gabbard. Efter Super Tuesday har yderligere to valgt at droppe ud af kampen: Elizabeth Warren og Michael Bloomberg. 

Digital Media Lab har derfor fulgt Super Tuesday ganske nøje, og har igen kigget på hvilke præsidentkandidater, som deltog under Super Tuesday, der bliver nævnt flest gange. Denne gang har vi gjort det over en periode af tre dage: Dagen inden Super Tuesday (02/03), på dagen (03/03) og dagen efter Super Tuesday (04/03). I den forbindelse skal det nævnes, at vi har taget udgangspunkt i EST tidszonen (Eastern Standard Time). Dette vil vi ligeledes gøre ved fremtidige dataindsamlinger, som vedrører Det Demokratiske Partis udvælgelse af deres endelige præsidentkandidat. Derudover er Donald J. Trump blevet nævnt 16.458 gange. 

I alt er der i perioden blevet indsamlet 501.024 tweets. 

Vi har valgt at putte de indhentede data ind i fire tidsintervaller per dag, således at udviklingen per dag er mest tydelig i diagrammet. Intervallerne er fra 00:00 til 06:00, 06:00 til 12:00, 12:00 til 18:00 og 18:00 til 00:00. Grafen ser således ud: 

Diagrammen viser antal @mentions for hashtagget #supertuesday. Klik på billedet for at forstørre det.

Grafen viser, ligeledes som resultaterne i primærvalget viste, at Joe Biden fik et stort comeback midt og efter Super Tuesday. Ligeledes viser diagrammet også, Bernie Sanders var den person, som flest personer nævnte (@mentions) – indtil Joe Biden blev annonceret som vinder af Super Tuesday. Det er ligeledes interessant at se, hvor lidt Michael Bloomberg er blevet nævnt taget i betragtning, at han har brugt omkring 3,7 milliarder kroner på sin kampagne. 

Hos DigitalMediaLab er ikke kun interesseret i, hvem det er der er blevet nævnt flest gange, men også hvem der kommunikere med hvem. Derfor har vi denne gang lavet en netværksgrafen med de 250 mest nævnte personer – denne gang baseret på hashtagget #supertuesday. Netværksgrafen viser igen, at personer som ikke er politisk aktive, som er den største gruppe af mennesker, som kommunikerer til kandidaterne via Twitter. Derudover er den siddende præsident, Donald J. Trump, også en af dem som bliver nævnt flest gange.

Netværksgraf som viser de 250 mest nævnte Twitter-konti i perioden 2. marts kl. 06:00:00 til 4. marts kl. 06:00:00. Tiden er i EST (Eastern Standard Time). Klik på billedet for at forstørre det.

Vi fortsætter med at følge med i den Amerikanske valgkamp på Twitter. Følg med her på bloggen for de nyeste analyser.

Primærvalg i USA og #2020election

Den 3. november skal amerikanerne stemme om, hvem de ønsker som præsident i de følgende fire år. DigitalMediaLab følger løbende den Amerikanske “Twittersfære” med en række undersøgelser.

Digital Media Lab har øjnene rettet skarp mod USA. Men før amerikanerne når dertil, så skal primærvalget overstås. Primærvalget er perioden hvor kandidater fra de to partier kæmper om at blive partiets endelige kandidat for præsidentembedet og dermed komme på stemmesedlen den 3. november. Den siddende præsident Donald J. Trump fra Det Republikanske Parti burde være sikker, men situationen er anderledes i Det Demokratiske Parti. Her kæmper otte personer i øjeblikket om at blive præsidentkandidat for partiet, og som det ser ud lige nu, er det stadig et tæt løb.

I labbet indsamler vi data fra hashtagget #2020election, og vi har kigget på de to sidste uger (11. februar kl. 12:30:00 til 25. februar kl. 12:30:00) for at se, om der allerede nu er nogle tendenser, som er værd at holde øje med. I forbindelse med hashtagget har vi bl.a. kigget på, hvem der bliver nævnt mest (@mentions) sammen med hashtagget.

De ti mest nævnte sammen med hashtagget #2020election er følgende:

  1. Donald J. Trump (3503 gange – @realDonaldTrump)
  2. Polls Of Politics (2411 gange – @pollsofpolitics)
  3. Bernie Sanders (845 gange – @BernieSanders)
  4. A.F. Brano Cartoons (818 gange – @afbranco)
  5. Lindsey Graham (758 gange – @LindseyGrahamSC
  6. Herman Cain (536 gange – @THEHermanCain)
  7. Hillary Clinton (501 gange – @HillaryClinton)
  8. Juliet [ukendt efternavn] (414 gange – @Julietknows1)
  9. The Western Journal (376 gange – @Westjournalism
  10. Maria Bartiromo (396 gange – @MariaBartiromo)

På listen finder man politikere som Donald J. Trump (1), Bernie Sanders (3), Lindsey Graham (5) og Hillary Clinton (7). Derudover findes Polls Of Politics (2) også på listen. Det er en uafhængig Twitter-profil som laver afstemninger på sin profil. Derudover er der tv-personligheder som Herman Cain (6) og Maria Bartiromo (10) på listen.

Det er interssant at se, hvordan det kun er Bernie Sanders fra Det Demokratiske Parti, som er på top ti listen. Længere nede på listen finder man også Pete Buttigieg (281 mentions) og Elizabeth Warren (211). Hvis man kigger på Det Demokratiske Partis kandidater, så ser den rangerede liste således ud:

  1. Bernie Sanders (845 gange – @BernieSanders)
  2. Pete Buttigieg (281 gange – @PeteButtigieg)
  3. Elizabeth Warren (211 gange – @ewarren)
  4. Mike Bloomberg (196 gange – @MikeBloomberg)
  5. Joe Biden (148 gange – @JoeBiden)
  6. Tulsi Gabbard (57 gange – @TulsiGabbard)
  7. Amy Klobuchar (45 gange – @amyklobuchar)
  8. Tom Steyer (29 gange – @TomSteyer)

Ligeledes har vi kigget på sociale netværk, og set hvem det er, som nævner hinanden sammen med hashtagget #2020election. Man kan se netværksgrafen nederest i artiklen. Grafen er bestående af forskellige størrelse cirkler (noder), og en masse pile (forbindelser). Nodernes størrelse afspejler hvor mange gange, de er blevet nævnt. Det er derfor ikke mærkeligt, at Donald J. Trumps cirkel er størst, da han må forventes, som siddende præsident, at blive nævnt flest gange. Man kan ligeledes se forbindelsen mellem Twitter-brugeren @chris_1791 og @breitbartnews er størst, da @Chris_1791 er den eneste som har nævnt @breitbartnews.

Vi har i indsamlingen taget de 100 mest nævnte personer, og i den forbindelse har vi også fjernet noder, som kun nævner sig selv, og dermed ikke forbindes til andre noder.

Netværksgrafen viser også, at det ikke kun er politikerne som benytter sig af hashtagget, men mennesker, som vi har identificeret som værende ikke-politikere, der benytter sig af hashtagget. Det er også værd at nævne, at hashtagget #2020election ikke endnu har særlig meget aktivitet, men det forventes at blive brugt flittigt når den endelig præsidentkandidat for Det Demokratiske Parti er fundet, og valgkampen om præsidentembedet for alvor starter. 

Netværksgraf som viser de 100 mest nævnte Twitter-konti i perioden 11. februar kl. 12:30:00 til 25. februar kl. 12:30:00.

Digital Media Lab og de kommende uger

Over de næste uger vil Digital Media Lab blandt andet holde et skarp fokus på fænomenet ‘Super Tuesday’, som afholdes den 3. marts. Her vil over 33% af de delegerede stemmer blive delt ud, og vi har indtil videre indsamlet over 18.000 tweets. Her vil vi også holde øje med Twitter i forhold til debatterne, som foregår på amerikansk tv.

Har du et forslag til, hvad vi kan kigge efter, så er du som altid mere end velkommen til at kontakte os på mail: digitalmedialab@ruc.dk