Article Author: Sander Andreas Schwartz, associate professor, IKH.
Picture from the public Facebook page of Facepager: https://www.facebook.com/facepagerpage
When researchers wish to collect data from social media platforms, they are often relying on the accessibility of the platform API, a system that allows a client to request for data and receive a structured response (See Lomborg and Bechman, 2014 for an explanation of how to utilize the API for research purposes). While the process of collecting data from the Facebook API was far from perfect (See Rieder et al., 2015), it was a rather efficient tool for big data collection. Recently, however, Facebook started to shut down the public access to the API leading some researchers to call this the APIcalypse (Bruns, 2019), while other argued that it was rather the “end of the Wild West” for social media research (Puschmann, 2019). In any case, collecting data from Facebook in through automated process have been difficult and uncertain over the last few years, leading the field into an uncertain future.
Recently there have been progress in this regard, as Facebook has provided various new options for data collection for research purposes. One option is the Crowdtangle solution, which allows researchers and other non-commerical actors to gain access to an officially supported platform for collection and analysis of Facebook and Instagram data. One of the major issues with this platform, is that it does not provide student access, making it virtually unusable for educational purpose. (if you are affiliated with a research team or project at RUC, you might be able to get access to our current subscription. Feel free to write us and ask).
But now we are happy to announce that there is in fact a publicly available tool for collecting public Facebook data that does not require any prior knowledge of programming. The tool is called Facepager, and this program will allow the collection of Facebook status updates form any public page as well as metadata about engagement metrics etc. The tool is not new as such, but after the APIcalypse as mention in the above, they have been granted public page access as the first publicly available research tool, making this a relatively new feature announced by the developer in late 2019 (link to tweet).
In order to get started, we recommend that you check out the walkthrough videos that they provide via their YouTube channel, starting with this: https://youtu.be/4f9yC4ug8ZU
In the coming months, we expect to explore Facepager more in detail, and potentially provide our own guide at DigitalMediaLab or even a workshop at the end of the semester. Please feel free to write us if you have any questions regarding this tool, and we shall do our best to answer your questions as we gain a deeper knowledge of the software.
Note: Facepager can actually be used to collect data from a variety API-based platforms as well as some web scraping even though Facebook is the primary feature.
References
Bruns, A. (2019). After the ‘APIcalypse’: Social media platforms and their fight against critical scholarly research. Information, Communication & Society, 1–23. https://doi.org/10.1080/1369118X.2019.1637447
Puschmann, C. (2019). An end to the wild west of social media research: A response to Axel Bruns. Information, Communication & Society, 1–8. https://doi.org/10.1080/1369118X.2019.1646300
Rieder, B., Abdulla, R., Poell, T., Woltering, R., & Zack, L. (2015). Data critique and analytical opportunities for very large Facebook Pages: Lessons learned from exploring “We are all Khaled Said.” Big Data & Society, 2(2), 205395171561498. https://doi.org/10.1177/2053951715614980
Analysen er udført og skrevet af Sander Andreas Schwartz (lektor ved IKH) og Nicolaj Sveiger (Studentermedhjælp).
Den amerikanske valgkamp er ovre, og selvom efterspillet fortsætter, så står Biden til at bliver USAs næste præsident. I den forbindelse, så har Digital Media Lab valgt at kaste et blik på valgkampen på Facebook, for at se, hvordan de to præsidentkandidater præsterede på denne platform. Idéen med denne type analyser er, at vi på labbet kan præsenterer, hvordan digitale metoder og data kan anvendes i forbindelse med forskning. Analyser som nedenstående kan således ses som digitale eksperimenter der udforsker potentiale og værdi af digital data med henblik på dybere akademisk analyse i fremtiden.
For at hente og analysere data fra Facebook har vi i denne omgang gjort brug af CrowdTangle, som er Facebook’s officielt understøttede platform til indsamling og analyse af offentlige interaktioner fra sider og grupper (Læs mere om, hvilken data CrowdTangle indsamler her). Vi har indsamlet data fra Joe Biden og Donald J. Trumps officielle Facebooksider i de tre hele måneder op til valget i november, hvilket vil sige fra august til og med oktober. Dette giver os mulighed for at undersøge kandidaternes interaktioner i tre hele måneder i slutningen af valget for dermed at kunne sammenligne og studere deres aktivitet over tid. De tre måneder er valgt fordi august er den første hele måned efter Joe Biden officielt bliver udvalgt som demokraternes kandidat, og oktober er den sidste hele måned inden selve valgdagen den 3. november.
Det er ikke kun på Twitter, at Trump er meget aktivt. Når vi sammenligner antal statusmeddelelser i perioden 1. august 2020 til og med 31. oktober 2020 har Trump således lavet hele 2275 opslag på sin Facebookside, hvor Joe Biden i samme periode kun har lavet 874. I gennemsnit poster Trump således omkring 25 statusmeddelelser om dagen, men Biden kun poster 10. Der er tre dage i hele perioden, hvor Biden er mere aktiv end Trump, men i disse tilfælde skyldes det, at Trumps aktivitet falder ned på Bidens aktivitetsniveau, eksempelvist den 2. oktober, hvor Trump testes positiv og indlægges for Corona sammen med sin hustru (Se figur 1).
Figur 1 er baseret på antal opslag Donald J. Trump (rød) og Joe Biden (blå) har lavet på deres Facebooksider. Dataen er indsamlet i en tre måneders periode fra 1. august 2020 til og med 31. oktober 2020 amerikansk tid (EST). Data er indhentet via CrowdTangle
I perioden 1. august 2020 til 31. oktober 2020 har republikanske Donald J. Trump fået over 315 millioner interaktioner på de mange forskellige opslag på sin Facebook profil. Den demokratiske Joe Biden har fået tæt på 44,5 millioner interaktioner på sine opslag. Den dag Donald J. Trump fik færrest interaktioner var d. 8. august 2020 med kun 628.459 interaktioner. Joe Biden laveste antal interaktioner var d. 11. september 2020, hvor han på sine opslag kun fik 73.109 reaktioner. Omvendt var det højeste antal interaktioner d. 31. oktober 2020 hvor han fik 2.194.165 millioner interaktioner. Den dag Donald J. Trump havde flest interaktioner var d. 12. oktober 2020. Den dag lavede han hele 59 opslag. Opslagenes indhold var blandt andet skriftlige stikpiller til Joe Biden, men også opslag om aktiemarked og seertal for NBA-finalen. For Joe Bidens vedkommende var det få dage inden valget, d. 31. oktober 2020, hvor hans opslag fik flest interaktioner. Med 22 opslag om den tidligere præsident Barack Obama og Donald J. Trumps COVID-19 håndtering. Derudover ses det på grafen, at der er et stort spring fra den 28. til den 29. september ved Donald J. Trump. Det skyldes, at Donald J. Trump og Joe Biden var i deres første debat mod hinanden den 29. september. Vi ser i øvrigt samlet set, at Trumps interaktioner stiger gevaldigt over de tre måneder, hvis vi følger trendlinien, hvor Biden også ser en stigning, dog væsentligt mindre i proportion med hans generelle færre interaktioner (Se figur 2).
Figur 2 er baseret på antal interaktioner på Donald J. Trumps og Joe Bidens Facebook sider. Data er indsamlet i perioden 1. august 2020 til og med 31. oktober 2020 amerikansk tid (EST). Data er indhentet fra CrowdTangle.
Trumps mest engagerende post i perioden fra august til og med oktober er den 3. oktober fra sin sygeseng, hvor han skriver, at han har det godt og takker sine følgere. Denne post er således sammenlignelig med Mette Frederiksens besked fra sygesengen under det danske valg i 2019, men modsat hende, så laver Trump ikke en personlig video, men blot en statusmeddelelse på tekst (Se billede 1). Halvdelen af Trumps top ti mest engagerende posts er i øvrigt fra Trumps Corona-ophold på Walter Reed Medical Center.
Billede 1. Skærmbillede af post https://www.facebook.com/DonaldTrump/posts/10165550522915725
Omvendt er det måske sigende for Bidens kampagne på Facebook, at hans mest engagerende post i perioden fra august til og med oktober slet ikke har ham selv i fokus, men i stedet er en video med den tidligere præsident Barack Obama, som ringer til vælgerne for at få dem til at stemme på Joe Biden (Billede 2). Bidens andenmest engagerende post roser i øvrigt vicepræsidentkandidat Kamala Harris, og den tredjemest engagerende fordømmer Donald J. Trump.
BIllede 2. Skærmbillede af post https://www.facebook.com/joebiden/posts/10157651828676104
Det kunne tænkes, at Trumps tiltrækker mere engagement delvist baseret på en større skare af utilfredse vælgere baseret på hans kontroversielle og polarisende politik, samt hans position som hele landets daværende præsident. Dette kan vi lidt groft undersøge ved at se på mængden af følelsesreaktioner ud over den normale like-reaktion. Her ser vi faktisk at Trump og Biden har nogenlunde samme andel af ‘love’ reaktioner (72%/69%) samt ‘angry’ reaktioner (7%/5%). Ud over dette fordeler reaktioner sig nogenlunde på samme vis for begge kandidater ud over, at Biden har en lidt større andel af brugere, som reagerer på hans opslag med ‘sad’ (2%/6%). Baseret på denne undersøgelse er der således ikke noget der tyder på, at typen af engagement for hver følger er mærkbart anderledes fordelt på de to Facebooksider. Selvom en mere detaljeret undersøgelse af dette naturligvis kan nuancere dette overblik, så er det dog en indikator på, at både Trump og Bidens interaktioner i langt største grad baseres på folk, der er positivt indstillet overfor den pågældende sides ejer (Se figur 3).
Figur 3 er baseret på fordelingen af reaktioner (uden likes) på Donald J. Trump og Joe Bidens Facebooksider. Perioden er fra 1. august 2020 til og med 31. oktober 2020. Data er indhentet via CrowdTangle.
Lad os slutte med at se på, hvor mange følgere Facebooksiderne har, eftersom dette viser, hvor bredt siderne i udgangspunktet når ud til vælgerne. Her kan vi se på noget lidt anden data, da vi sammenligner side-likes, altså en Facebooksides følgere, for de to præsidentkandidater på selve valgdagen i 2020 sammenlignet med valgdagen tilbage i 2016. Som reality-stjene og celebrity, så slog Donald J. Trump allerede Hillary Clinton med flere sidelikes tilbage i 2016. Han slår også Joe Biden med længder i 2020, hvilket igen forklares af hans nu fire år som landets siddende præsident. Donald J. Trump har således boosted sin følgerskare fra 12.363.778 side-likes på valgdagen d. 8. november 2016 til 30.788.895 på valgdagen d. 3. november 2020. En stigning på 18.425.120 følgere, og en procentvis stigning på 149%. Her ses det ligeledes tydeligt, at Donald J. Trump er langt foran i forhold til sine politiske modstander begge år, men særligt i 2020, hvor Biden således har været gevaldigt bagude i hele perioden, når det kommer til synlighed og følgere på Facebook. Hillary Clinton havde på valgdagen i 2016 kun 8.422.127 følgere, og Joe Biden havde kun 3.555.171 følgere (Se figur 4).
Figur 4 er baseret på antallet af side-likes (følgere) på den enkelte Facebookside på valgdagen. For 2016 var valgdagen d. 8. november 2016. For 2020 var valgdagen 3. november 2020. Data er indhentet via CrowdTangle.
De ovenstående analyser giver et overblik over, hvor meget aktivitet og interaktion, der har været på begge kandidaters Facebooksider. Dette kan også bruges som en case på, hvordan Crowdtangle kan bidrage til forskning indenfor politisk kommunikation. Analysen af data fra Crowdtangle bør dog ikke stå alene af flere årsager. Den første og mest afgørende er naturligvis, at aktivitet og engagement på Facebook kun udgør en brik i den samlede kampagnestrategi for den enkelte politiker. Selvom Trump på papiret har været langt mere aktiv og tiltrukket langt mere engagement, så har han altså ikke formået at få flest stemmer i sidste ende. Det kan der naturlivis være flere årsager til, men én af dem er naturligvis, at success på sociale medier ikke kan vinde valget alene. Der er således ikke noget i denne data, der tyder på, at Biden har vundet valget baseret på hans anvendelse af sociale medier, men måske nærmere på trods af hans begrænsede engagement på disse platforme. Omvendt så må vi heller ikke tro, at denne data sammen med valgets resultater viser, at sociale medier ikke har nogen strategisk rolle. Tværtimod, så er det sandsynligt, at Donald Trump har haft stor gavn af sin stærke tilstedeværelse på sociale medier, eftersom sociale medier er en relativt billig platform for at nå ud til vælgere og mobilisere sine potentielle støtter.
Årets Amerikanske valgkamp er dog med til at understrege, at sociale medier ikke kan vinde valget alene. I stedet er dette et eksempel på en kandidat, som netop har været dygtig til at få det maksimale ud af sin tilstedeværelse på sociale medier, ud at dette dog kunne tippe vægtskålen til kandidatens fordel. Kommende undersøgelser vil nuancere, hvad der har været udslagsgivende for Trumps nederlag og Bidens sejr, men svaret skal nok ikke findes på sociale medier i denne valgkamp (læs en tidlig akademisk analyse af den amerikanske valgkamp på flere forskellige niveauer her).
Til allersidst kan man også stille spørgsmål tegn ved Crowdtangles data som kilde til at undersøge politikeres success på sociale medier. Der er nogle væsentlige begrænsninger ved denne data, særligt fordi Crowdtangle kun gør brug af offentlig tilgængelig data. Det betyder blandt andet, at vi ikke har adgang til reach, hvilket vil sige, hvor mange der er blevet eksponeret for den pågældende statusmeddelelse. Tallet for interaktioner (reaktioner, delinger og kommentarer) er dog væsentligt i sig selv, da det viser noget om, hvor engagerende den enkelte politiker er. Vi kan også gætte på, at højt engagement medfører højere reach via algoritmisk synlighed, men selv Facebook advarer mod at sætte lighedstegn mellem engagement og reach (læs mere her). Crowdtangle er således et glimrende værktøj til at skabe overblik over siders aktivitet og engagement, men det er omvendt væsentligt at være opmærksom på begrænsningerne ved denne data, og dermed hvad vi ikke kan se og konkludere på basis af dette.
Valgkampens tredje uge er forbi, og vi er gået ind i den sidste spændende uge inden valget den 5. juni. Inden da tager Digital Media Lab et overblik over den foregående uge. I dette tilfælde strækker ugen sig fra den 21. maj og til og med den 27. maj 2019.
I denne udgave kigger vi, ligesom sidste uge, på følgende ting:
Hvilken profil har lavet flest tweets?
Hvilke hashtags har været mest populære?
Hvilken profil er blevet nævn flest gange?
Hvilken profil har over hele valgkampens tweetet flest gange?
I forlængelse med ovenstående kigger vi samtidig også lidt nærmere på Europa-Parlamentsvalgets indflydelse på folketingsvalgkampen.
Lad os for god ordens skyld kigge lidt nærmere på hvilke profiler der har lavet flest tweets i den forgangene uge.
Antal tweets
I alt er der blevet lavet 6.660 tweets fordelt ud over 560 kandidater. Dette inkluderer også partiernes egne Twitter profiler. Top fem over mest tweetede profiler ser således ud:
Karen Melchior – Kommende Europa-Parlaments medlem for de Radikale (758 tweets)
Uffe Elbæk – Formand og medlem af partiet Alternativet (193 tweets)
Uwe Max Jensen – Folketingskandidat for Strams Kurs i Nordjylland (172 tweets)
Andreas Albertsen – Folketingskandidat for SF i Vestjylland (148 tweets)
Niels Callesøe – Folketingskandidat for SF i Østjylland (147 tweets).
Det er i dette sammenhæng værd at nævne, at retweets indgår i det samlede antal tweets. Karen Melchior er stadigvæk aktiv på Twitter, men de fleste af hendes tweets er retweets. Karen Melchior, som i øvrigt for nyligt blev valgt ind i Europa Parlamentet, sprænger altså grafen med hendes 758 tweets. For at sætte det antal i relief, så svarer det til at hun per time laver 4,5 tweets i syv fulde dage.
Nedenfor ses søjlediagrammet over dette:
Hashtags
Som skrevet tidligere, så har der i denne periode været 6.660 tweets, og emnerne de berører, er meget ens. For god ordens skyld så skal vi igen nævne, at de nedenstående grafer er foruden hashtaggene #dkpol, #fv19 og #dkmedier. I denne udgave har vi lavet to grafer. En der indeholder hashtagget #ep19dk og en der ikke gør. Det har vi gjort for at kunne vise emnerne, så det er mere realistisk hvad emner har været. Vi skal i den forbindelse også nævne, at valgkampshashtag som #folketingsvalg19 #fv2019 #valg2019 er blevet lagt sammen, så alle tal indgår. Det vil sige, at placeringerne af hashtags i grafen ikke nødvendigt stemmer overens med deres reelle placering.
Rækkefølgen er:
#ep19dk (brugt 510 gange)
#dkgreen (brugt 168 gange)
#fremad (brugt 135 gange)
#viereuropa (brugt 90 gange)
#stemgrønnest (brugt 66 gange)
#alternativet (brugt 51 gange)
#grøntvalg (brugt 41 gange)
#hopeisback (brugt 31 gange)
#sundpol (brugt 29 gange)
#Klimamarch (brugt 23 gange)
Grafen med hashtagget #ep19dk ser således ud:
Grafen uden hashtagget #ep19dk ser således ud:
Mentions
I de to sidste uger af valgkampen, har det været Socialdemokratiets Twitter profil (Spolitik) der er blevet nævnt flest gange. I valgkampens tredje uge må de se sig slået af Alternativets Twitter profil (alternativet_). Rækkefølgen er følgende:
Alternativets twitterprofil (alternativet_) er nævnt 295 gange
Socialdemokratiets twitterprofil (Spolitk) er nævnt 244 gange
Venstres twitterprofil (venstredk) er nævnt 191 gange
Det Radikale Venstres twitterprofil (radikale) er nævnt 176 gange
Karen Melchiors twitterprofil (karmel80) er nævnt 166 gange
Længere nede på listen finder man partiformænd og kvinder som Uffe Elbæk, Lars Løkke Rasmussen, Pia Kjærsgaard og Pia Olsen Dyhr. Grafen ser således ud:
Samlet tweets
Tre ugers valgkamp har været undervejs, og den sidste uge er næsten kun lige begyndt. I den forbindelse har Digital Media Lab taget et dyk ned i hvem der har tweetet mest. På nuværende tidspunkt kan det næppe komme som nogen overraskelse, at det er kommende medlem af Europa Parlamentet for de Radikale Karen Melchior, der er på en stensikker førsteplads. Med 1361 tweets, har hun lavet dobbelt så mange tweets som andenpladsen. Andenpladsen er besat af Uwe Max Jensen som er folketingskandidat for Stram Kurs i Nordjylland.
Rækkefølgende er:
Karen Melchior – Kommende Europa-Parlaments medlem for de Radikale (1361 tweets)
Uwe Max Jensen – Folketingskandidat for Strams Kurs i Nordjylland (562 tweets)
Andreas Albertsen – Folketingskandidat for SF i Vestjylland (551 tweets)
Uffe Elbæk – Formand og medlem af partiet Alternativet (508 tweets)
Niels Callesøe – Folketingskandidat for SF i Østjylland (486 tweets).
Grafen ser således ud:
Dette overblik er lavet af forskningsassistent Nicolaj Sveiger i samarbejde med adjunkt Sander Andreas Schwartz.
To ugers valgkamp er gået, og der er nu kun to uger tilbage før demokratiets festdag, hvor borgerne skal til stemmeurnerne. I denne uge har Digital Media Lab set på kandidaternes aktivitet via data fra deres egne Twitter-profiler (560 aktive profiler i alt). Valgkampens uge 2 løber fra den 14. juni til og med den 20. juni.
Vi starter med at se på, hvilke folketingskandidater, der har tweetet mest den i den anden uge af valgkampen.
I valgkampens første uge var Karen Melchior, som er Europa-Parlaments- og Folketingskandidat for det Radikale Venstre på en tredjeplads over antal tweets. I denne uge er hun klart nummer et med 372 tweets efterfulgt af folketingskandidat for Stram Kurs i Nordjylland, Uwe Max Jensen med 223 tweets.
Top fem mest tweetende kandidater er følgende:
Karen Melchior – Europa-Parlaments- og Folketingskandidat for de Radikale (372 tweets)
Uwe Max Jensen – Folketingskandidat for Strams Kurs i Nordjylland (223 tweets)
Sascha Faxe – Folketingskandidat for Alternativet på Sjælland (168 tweets)
Andreas Albertsen – Folketingskandidat for SF i Vestjylland (156 tweets)
Niels Callesøe – Folketingskandidat for SF i Østjylland (153 tweets).
Nedenfor præsenterer vi en oversigt over de mest anvendte hashtags af folketingskandidaterne i uge 2.
Vi har fjernet hashtags #dkpol, #fv19 og #dkmedier da dette er hashtags som ikke bidrager til information omkring hvilke emner hashtagene omtaler. Yderligere skal det nævnes, at hashtag som #valg19, #FTvalg19 og #fv2019 er ligeledes blevet fjernet fra top 10, da de hashtags ikke bidrager til information om emnerne.
I denne uge er det Socialdemokraties Twitterprofil der er blevet nævnt flest gange. Top tre i denne uge er alle profiler som IKKE hører til en folketingskandidat, men et parti.
Top fem mest nævnte profiler af en af folketingskandidaterne er således:
Socialdemokratiets Twitterprofil (Spolitk) er nævnt 462 gange
Alternativets “witterprofil (alternativet_) er nævnt 360 gange
Venstres Twitterprofil (venstredk) er nævnt 264 gange
Lars Løkke Rasmussens Twitterprofil (larsloekke) er nævnt 226 gange
Enhedslisten Twitterprofil (Enhedslisten) er nævnt 133 gange
Vi slutter ligesom sidste uge med en netværksgraf, der viser relationerne mellem de mest nævnte folketingskandidater og de profiler, som de selv har nævnt flest gange i løbet af ugen.
If you are interested in collecting and analyzing data from Facebook pages we hereby provide a short how-to guide. You can only collect data from public pages so that means no automated collection of groups or personal profiles. You might experience some issues with posts that are not collected. Always check that the data you collect appears to be complete by going to the facebook page and comparing numbers of likes/comments/shares and posts. I you experience any issue, then try to collect smaller amounts of data in a shorter amount of time. You can always merge multiple data sets later on.
This guide requires Excel and a Facebook account.
Find Facebook ID
Go to the Facebook page that you want to collect data from via a web browser
Install and accept permission for the app. This is a university app developed by the University of Amsterdam, and your data is not stored on their servers.
Press the link Page posts and insert the FB ID
Choose date and other collection details. Leave the posts statistics only selected unless you are specifically interested in the content of comments
Press posts by page only or posts by page and users
Scroll down to the bottom bellow both graphs. This is tricky on a Mac, since you might not see the option or scrolling. Bellow the two graphs you will find the download link saying Download link as zip file. Press that link to download the file.
Open in Excel
Unpack the zip-file by double pressing it.
Choose the file that is NOT called statsperday.
Open the the file by right clicking and going to open with click and other.
Select all programs rather than recommended programs and then find your Excel program.
Click the Excel program and view the data via Excel.
You should now have an overview of the collected data via Excel sorted into columns and rows. If the data does not appear to be sorted into columns then select column A and press Data and then text to columns. Choose delimited and than select tab and press finish.
Watch two how to guides from the developer himself. The interface has changed a little since then, but overall it is very similar.
I det mange tilfælde oplever vi, at studerende og forskere helst vil tage kontakt med os via e-mail, men i efterårssemesteret 2018 eksperimenterer vi med begrænset åbningstid.
Indenfor den begrænsede åbningstid vil Sander sidde på kontoret. Du kan således benytte lejligheden til at komme uanmeldt, men ofte kan det være en god idé at skrive inden, så Sander ved, at du kommer og eventuelt kan forberede sig på at løse dit problem.
Åbningstiderne er i øjeblikket hveranden onsdag i perioden 13-15. Det drejer sig således om følgende datoer i 2018:
