Amerikansk præsidentvalg på Facebook

Analysen er udført og skrevet af Sander Andreas Schwartz (lektor ved IKH) og Nicolaj Sveiger (Studentermedhjælp).

Den amerikanske valgkamp er ovre, og selvom efterspillet fortsætter, så står Biden til at bliver USAs næste præsident. I den forbindelse, så har Digital Media Lab valgt at kaste et blik på valgkampen på Facebook, for at se, hvordan de to præsidentkandidater præsterede på denne platform. Idéen med denne type analyser er, at vi på labbet kan præsenterer, hvordan digitale metoder og data kan anvendes i forbindelse med forskning. Analyser som nedenstående kan således ses som digitale eksperimenter der udforsker potentiale og værdi af digital data med henblik på dybere akademisk analyse i fremtiden.

For at hente og analysere data fra Facebook har vi i denne omgang gjort brug af CrowdTangle, som er Facebook’s officielt understøttede platform til indsamling og analyse af offentlige interaktioner fra sider og grupper (Læs mere om, hvilken data CrowdTangle indsamler her). Vi har indsamlet data fra Joe Biden og Donald J. Trumps officielle Facebooksider i de tre hele måneder op til valget i november, hvilket vil sige fra august til og med oktober. Dette giver os mulighed for at undersøge kandidaternes interaktioner i tre hele måneder i slutningen af valget for dermed at kunne sammenligne og studere deres aktivitet over tid. De tre måneder er valgt fordi august er den første hele måned efter Joe Biden officielt bliver udvalgt som demokraternes kandidat, og oktober er den sidste hele måned inden selve valgdagen den 3. november.

Det er ikke kun på Twitter, at Trump er meget aktivt. Når vi sammenligner antal statusmeddelelser i perioden 1. august 2020 til og med 31. oktober 2020 har Trump således lavet hele 2275 opslag på sin Facebookside, hvor Joe Biden i samme periode kun har lavet 874. I gennemsnit poster Trump således omkring 25 statusmeddelelser om dagen, men Biden kun poster 10. Der er tre dage i hele perioden, hvor Biden er mere aktiv end Trump, men i disse tilfælde skyldes det, at Trumps aktivitet falder ned på Bidens aktivitetsniveau, eksempelvist den 2. oktober, hvor Trump testes positiv og indlægges for Corona sammen med sin hustru (Se figur 1).

Figur 1 er baseret på antal opslag Donald J. Trump (rød) og Joe Biden (blå) har lavet på deres Facebooksider. Dataen er indsamlet i en tre måneders periode fra 1. august 2020 til og med 31. oktober 2020 amerikansk tid (EST). Data er indhentet via CrowdTangle

I perioden 1. august 2020 til 31. oktober 2020 har republikanske Donald J. Trump fået over 315 millioner interaktioner på de mange forskellige opslag på sin Facebook profil. Den demokratiske Joe Biden har fået tæt på 44,5 millioner interaktioner på sine opslag. Den dag Donald J. Trump fik færrest interaktioner var d. 8. august 2020 med kun 628.459 interaktioner. Joe Biden laveste antal interaktioner var d. 11. september 2020, hvor han på sine opslag kun fik 73.109 reaktioner. Omvendt var det højeste antal interaktioner d. 31. oktober 2020 hvor han fik 2.194.165 millioner interaktioner. Den dag Donald J. Trump havde flest interaktioner var d. 12. oktober 2020. Den dag lavede han hele 59 opslag. Opslagenes indhold var blandt andet skriftlige stikpiller til Joe Biden, men også opslag om aktiemarked og seertal for NBA-finalen. For Joe Bidens vedkommende var det få dage inden valget, d. 31. oktober 2020, hvor hans opslag fik flest interaktioner. Med 22 opslag om den tidligere præsident Barack Obama og Donald J. Trumps COVID-19 håndtering. Derudover ses det på grafen, at der er et stort spring fra den 28. til den 29. september ved Donald J. Trump. Det skyldes, at Donald J. Trump og Joe Biden var i deres første debat mod hinanden den 29. september. Vi ser i øvrigt samlet set, at Trumps interaktioner stiger gevaldigt over de tre måneder, hvis vi følger trendlinien, hvor Biden også ser en stigning, dog væsentligt mindre i proportion med hans generelle færre interaktioner (Se figur 2).

Figur 2 er baseret på antal interaktioner på Donald J. Trumps og Joe Bidens Facebook sider. Data er indsamlet i perioden 1. august 2020 til og med 31. oktober 2020 amerikansk tid (EST). Data er indhentet fra CrowdTangle.

Trumps mest engagerende post i perioden fra august til og med oktober er den 3. oktober fra sin sygeseng, hvor han skriver, at han har det godt og takker sine følgere. Denne post er således sammenlignelig med Mette Frederiksens besked fra sygesengen under det danske valg i 2019, men modsat hende, så laver Trump ikke en personlig video, men blot en statusmeddelelse på tekst (Se billede 1). Halvdelen af Trumps top ti mest engagerende posts er i øvrigt fra Trumps Corona-ophold på Walter Reed Medical Center.

Billede 1. Skærmbillede af post https://www.facebook.com/DonaldTrump/posts/10165550522915725

Omvendt er det måske sigende for Bidens kampagne på Facebook, at hans mest engagerende post i perioden fra august til og med oktober slet ikke har ham selv i fokus, men i stedet er en video med den tidligere præsident Barack Obama, som ringer til vælgerne for at få dem til at stemme på Joe Biden (Billede 2). Bidens andenmest engagerende post roser i øvrigt vicepræsidentkandidat Kamala Harris, og den tredjemest engagerende fordømmer Donald J. Trump.

BIllede 2. Skærmbillede af post https://www.facebook.com/joebiden/posts/10157651828676104

Det kunne tænkes, at Trumps tiltrækker mere engagement delvist baseret på en større skare af utilfredse vælgere baseret på hans kontroversielle og polarisende politik, samt hans position som hele landets daværende præsident. Dette kan vi lidt groft undersøge ved at se på mængden af følelsesreaktioner ud over den normale like-reaktion. Her ser vi faktisk at Trump og Biden har nogenlunde samme andel af ‘love’ reaktioner (72%/69%) samt ‘angry’ reaktioner (7%/5%). Ud over dette fordeler reaktioner sig nogenlunde på samme vis for begge kandidater ud over, at Biden har en lidt større andel af brugere, som reagerer på hans opslag med ‘sad’ (2%/6%). Baseret på denne undersøgelse er der således ikke noget der tyder på, at typen af engagement for hver følger er mærkbart anderledes fordelt på de to Facebooksider. Selvom en mere detaljeret undersøgelse af dette naturligvis kan nuancere dette overblik, så er det dog en indikator på, at både Trump og Bidens interaktioner i langt største grad baseres på folk, der er positivt indstillet overfor den pågældende sides ejer (Se figur 3).

Figur 3 er baseret på fordelingen af reaktioner (uden likes) på Donald J. Trump og Joe Bidens Facebooksider. Perioden er fra 1. august 2020 til og med 31. oktober 2020. Data er indhentet via CrowdTangle.

Lad os slutte med at se på, hvor mange følgere Facebooksiderne har, eftersom dette viser, hvor bredt siderne i udgangspunktet når ud til vælgerne. Her kan vi se på noget lidt anden data, da vi sammenligner side-likes, altså en Facebooksides følgere, for de to præsidentkandidater på selve valgdagen i 2020 sammenlignet med valgdagen tilbage i 2016. Som reality-stjene og celebrity, så slog Donald J. Trump allerede Hillary Clinton med flere sidelikes tilbage i 2016. Han slår også Joe Biden med længder i 2020, hvilket igen forklares af hans nu fire år som landets siddende præsident. Donald J. Trump har således boosted sin følgerskare fra 12.363.778 side-likes på valgdagen d. 8. november 2016 til 30.788.895 på valgdagen d. 3. november 2020. En stigning på 18.425.120 følgere, og en procentvis stigning på 149%. Her ses det ligeledes tydeligt, at Donald J. Trump er langt foran i forhold til sine politiske modstander begge år, men særligt i 2020, hvor Biden således har været gevaldigt bagude i hele perioden, når det kommer til synlighed og følgere på Facebook. Hillary Clinton havde på valgdagen i 2016 kun 8.422.127 følgere, og Joe Biden havde kun 3.555.171 følgere (Se figur 4).

Figur 4 er baseret på antallet af side-likes (følgere) på den enkelte Facebookside på valgdagen. For 2016 var valgdagen d. 8. november 2016. For 2020 var valgdagen 3. november 2020. Data er indhentet via CrowdTangle.

De ovenstående analyser giver et overblik over, hvor meget aktivitet og interaktion, der har været på begge kandidaters Facebooksider. Dette kan også bruges som en case på, hvordan Crowdtangle kan bidrage til forskning indenfor politisk kommunikation. Analysen af data fra Crowdtangle bør dog ikke stå alene af flere årsager. Den første og mest afgørende er naturligvis, at aktivitet og engagement på Facebook kun udgør en brik i den samlede kampagnestrategi for den enkelte politiker. Selvom Trump på papiret har været langt mere aktiv og tiltrukket langt mere engagement, så har han altså ikke formået at få flest stemmer i sidste ende. Det kan der naturlivis være flere årsager til, men én af dem er naturligvis, at success på sociale medier ikke kan vinde valget alene. Der er således ikke noget i denne data, der tyder på, at Biden har vundet valget baseret på hans anvendelse af sociale medier, men måske nærmere på trods af hans begrænsede engagement på disse platforme. Omvendt så må vi heller ikke tro, at denne data sammen med valgets resultater viser, at sociale medier ikke har nogen strategisk rolle. Tværtimod, så er det sandsynligt, at Donald Trump har haft stor gavn af sin stærke tilstedeværelse på sociale medier, eftersom sociale medier er en relativt billig platform for at nå ud til vælgere og mobilisere sine potentielle støtter.

Årets Amerikanske valgkamp er dog med til at understrege, at sociale medier ikke kan vinde valget alene. I stedet er dette et eksempel på en kandidat, som netop har været dygtig til at få det maksimale ud af sin tilstedeværelse på sociale medier, ud at dette dog kunne tippe vægtskålen til kandidatens fordel. Kommende undersøgelser vil nuancere, hvad der har været udslagsgivende for Trumps nederlag og Bidens sejr, men svaret skal nok ikke findes på sociale medier i denne valgkamp (læs en tidlig akademisk analyse af den amerikanske valgkamp på flere forskellige niveauer her).

Til allersidst kan man også stille spørgsmål tegn ved Crowdtangles data som kilde til at undersøge politikeres success på sociale medier. Der er nogle væsentlige begrænsninger ved denne data, særligt fordi Crowdtangle kun gør brug af offentlig tilgængelig data. Det betyder blandt andet, at vi ikke har adgang til reach, hvilket vil sige, hvor mange der er blevet eksponeret for den pågældende statusmeddelelse. Tallet for interaktioner (reaktioner, delinger og kommentarer) er dog væsentligt i sig selv, da det viser noget om, hvor engagerende den enkelte politiker er. Vi kan også gætte på, at højt engagement medfører højere reach via algoritmisk synlighed, men selv Facebook advarer mod at sætte lighedstegn mellem engagement og reach (læs mere her). Crowdtangle er således et glimrende værktøj til at skabe overblik over siders aktivitet og engagement, men det er omvendt væsentligt at være opmærksom på begrænsningerne ved denne data, og dermed hvad vi ikke kan se og konkludere på basis af dette.